Undren over et glas rødvin

Ny start

december 14, 2009 · Skriv en kommentar

Så fik min bloglyst et nyt indspark. Min kæreste er gået fra mig. Min kæreste, min bedste ven og den jeg har stolet mest på.

Så nu, for at få lidt rum i hovedet, bliver min blog nok nærmere en dagbog. For jeg NÆGTER at gå ned igen. Det her skal ikke ende i et eller andet bundsløst, tuderi… Igen

Han gik fordi han følte, at jeg havde flere følelser for mig, end omvendt – men hvordan kan man vide det?

Jeg går hundrede procent ind for mavefornemmelse. Hvilket også gør det lettere for mig at acceptere det hele. For at citere en amerikansk romantisk komedie, jeg endnu ikke har set, så er vi nok ude i noget ”He is just not that in to you”… Og forhelvede hvor gør det ondt. Jeg er gået helt og aldeles i brædderne, er rundt på gulvet og helt ædt op af ked-af-det-hed.

Men den smerte skal ikke ende i en nedtur. Jeg har projekter for at kunne sætte mig et mål for at komme ud af den her situation (og for at vise ham at han forhåbentligt tager fejl)

1. Jeg vil IKKE blive følelseskold.

Min første tanke da han slog op med mig, var at jeg aldrig nogensinde igen ville give mig hen i et forhold igen. Eller stole på nogen mennesker. Og det er bare dumt og afstumpet.

2. Jeg vil blive et bedre menneske.

Fordi det er et godt projekt.

3. Jeg vil blive mere selvstændig.

Jeg skal stable mig selv på benene, og lære at stole fuldt og fast på at jeg kan stå der helt selv. Uden hænder.

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized

Med en ekskæreste, der skal være far.

oktober 24, 2009 · Skriv en kommentar

Ekskæreste fra halvlandet års tid siden skal være far. I en alder af 22. Han er faktisk allerede far. For hans nye kærestes barn, fra et andet forhold. Men nu er hun altså gravid igen – hvilket selvfølgelig er blevet trompeteret ud på facebook med diverse blæseinstrumenter. Uden at komme med detaljer, vil jeg sige at det er det mest usunde forhold jeg længe har set.

Men de er så flyttet sammen. Til forstad udenfor Odense. I samme kvarter som hans forældre… Offcause.

Og det var jo derfor vores forhold sluttede. Fordi jeg absolut ikke var klar til kernefamilie, forstadsvilla, bleskift og monogami for resten af mit liv.

… Men alligevel. Det er meget mærkeligt at se på et liv, der kunne have været mit. Det får mig til at kigge mit eget liv efter i sømmene, og det viser helt tydeligt konsekvensen af nogen af mine valg her i livet, men heldigvis er jeg – især i dette tilfælde – meget tilfreds med de valg jeg har truffet. :)

Og de skal i øvrigt også giftes. Og hun skal være hvid(!?!) brud… Gad vide om jeg kommer med til brylluppet?

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized

Efterårets kæmpe-brandert.

oktober 21, 2009 · Skriv en kommentar

Så skal jeg ellers lige love for at vinterhalvåret satte ind. Eller som min studiekammerat sagde idag: “Ja, så er efteråret begyndt hva?”. Nej.. Så er efteråret kommet tromlende i en kæmpe brandert, og har kastet op med regn og nedfaldne blade over hele Danmark… Eller ihvertfald Fyn.

Så nu har jeg forberedt mig på efteråret og vinteren.  Er hvert eneste år ved at gå ned med flaget i en syndflod af selvmedlidenhed, depression og dynetrang. Fandme ikke i år! Har planer om at låne min kærestes lys-terapi-lampe. Der må da komme et minimum af positive ting ud af at blive blæst i hovedet med lysende d-vitaminer (eller hvordan det nu er den fungerer).

Nogen forslag til hvordan man undgår vinternedturen?

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized
Tagged: , , , ,

“Hvorfor bruger vi penge på” (#1): Melodi Grand Prix?

oktober 14, 2009 · Skriv en kommentar

… I stedet for fx nogen penge til integration? U-landsbistand?… Det kan bare ikke passe at det er så vigtigt, hvem der synger dårligst? Jeg er direkte rystet:

Lad os svinge ind og tage et kig på “Danmarks største og mest besøgte portal om Melodi Grand Prix / Eurovision Song Contest” – esconnet.dk. (Følg dette link : http://www.esconnet.dk/joomla/index.php?option=com_content&task=view&id=1083&Itemid=294)

Ifl. esconnet.dk var budgettet for Melodi Grand Prixet i Rusland 30.000.000 euros. Næste år regner man med at budgettet bliver på 17.000.000 euro. Ja, det er naturligvis mindre, MEN det er stadig hvad der svarer til 119.000.000 danske kroner. Og det mest frustrerende er at det kan betale sig. MGP betaler sig selv hjem igen. Folk ønsker at bruge deres tid og penge på at stemme på hvilken pallietklædt tosse, de synes ser bedst ud.  Hvad med at få noget nyt i fjernsynet? (jf. mit indlæg “Ud med fjernsynet”). Lad os få noget brugbart. Lad os blære os med noget som kommer andre mennesker til gode:

Min kærestes ide til nyt TV-projekt: Lad alle lande i vesten få tildelt et U-land, svarende i størrelse og status til ens eget. Lad os efter 1,2,5,10 og 20 år tjekke; hvor mange der er under uddannelse, i job, hvor meget børnedødeligheden er faldet, hvor udbredt hungersnøden er, hvor lidt nødhjælp der bruges etc, etc, etc.

Så kan vi sidde og have god samvittighed, og skulderklappe os selv på den måde i stedet!

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized

Årets første halsbetændelse.

oktober 7, 2009 · Skriv en kommentar

Sådan! Statistikken holder stik; har både haft min omgang svineinfluenza – og har nu også skrabet årets første halsbetændelse til mig.

Og hvad var det der svineinfluenza egentligt??

Vagtlægen kunne ikke rigtigt svare på det. Andet end at det var en almindelig influenza – som man altså skal være mere bange for end normalt. Jamen så bliver jeg da væk fra alle mennesker – med den sygdom der altså er helt, helt ufarlig :s. Det værste er at man bliver så utrolig ynkelig. Når man har båret nok snotklude og kasteop-poser i skraldespanden, vil man egentligt bare gerne passes.

Kan nu også godt lide sarkasmen i, at min bror var iført støvmaske og hvide handsker da han kom forbi med en sygdomsmadpakke fra min mor (revne æbler, smertestillende og Halls).

_________

Men nu er mit skravlede immumforsvar altså gået ned igen. Må ned og have købt en bunke vitaminpiller..

Til alle andre der har problemer med vintersygdom kan jeg anbefale: http://www.alun.dk/helse/sundt-staerkt-immunforsvar.html Det meste er lettere sagt end gjort, men det virker nu dejlig konkret. Jeg skal ihvertfald til at kaste mig ud i spisningen af rodfrugter.. Og skære ned på rygningen. Og alkoholen.. (Mere om dette projekt senere)

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized

Nu med hjemve! Og ny familie.

september 27, 2009 · Skriv en kommentar

Pisse fedt at flytte hjemmefra. For seks måneder siden. Top at man selv kan bestemme hvad og hvornår man spiser, står op, går i seng, hvor rodet her er, etc. I teorien kunne jeg leve en uge på kanelsnegle og trøfler uden at nogen ville undre sig (måske lige med undtagelse af en kæreste og to roomates). Men de ville stadig ikke kunne sige noget til det – måske ville de faktisk hoppe med på vognen og synes at det var et super godt projekt :)

Men nu kom der altså en ny ting i følelsesregistret: Hjemve til andet end ens egen adresse. For fanden hvor smager ens mors mad bare bedre efter man har fået pasta med pasta nok gange. Ens fars jokes er lige pludselig mega sjove.. Og ens søskende er lige pludselig meget mindre irriterende (til gengæld bliver man selv mere irriterende og siger bedsteforældreting som; “Gud, hvor er du blevet høj”.)

Og samtidigt ved man bare at der går minimum ti år før man har sin egen lille familie. (Hvis man, mod al forventning, på et eller andet tidspunkt når så langt). Men så nyder jeg mit hjem som det er lige nu. Med to roomates, et par hus-edderkopper, mit hyggerod og mine plastikplanter. Yay!

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized

Ud med fjernsynet

september 20, 2009 · Skriv en kommentar

Så har jeg taget konsekvensen af alt det skidt der sendes på TV: Fjernsynet er røget ud.

Faktisk er det et par måneder siden det skete, men det er først nu jeg har fundet ud af hvor befriende det egentligt er. Man slipper for at zappe ind i programmer som:

Robinson ekspeditionen, De Unge Mødre, Vild Med Dans,  Single Liv, Paradise Hotel, Baronessen Flytter Ind, 2900 Happiness, Big Brother, Talent 09, X-fucking-Faktor og alle de programmer med talentløse mennesker der hyldes for deres middelmådige underholdningsværdi og er glemt dagen efter deres ansigt ikke ses på skærmen. HØR NU HER: Vi er 5 millioner mennesker – hvor mange talenter regner I med der vupti dukker op? Og ikke nok med at man skal krumme tæer over deres scenepræstationer – så fylder omtalen af dommere og deltagere også uendeligt meget i aviserne i dagene efter!

“Ja, ja – men så kan du jo bare se nogen andre programmer”. JA! Det kan jeg – men der er bare ikke mange at vælge i.  Problemet er jo ikke nødvendigvis TV-mediet: men nærmere at der åbenbart findes utrolig mange mennesker der synes at den bedste sendetid skal bruges på intetsigende, smagløs underholdning. Der er jo “penge i lortet”. Vi kan da ikke være os selv bekendt! Hvad er det for en retning vi bevæger os, når underholdningen består i at sidde og grine af mennesker der følger deres drøm, men bare gør det utrolig dårligt? Og det bliver endnu sjovere når dommerne (forbillederne?!?) sidder og sviner de dårlige deltagere til (hvilket som regel også er dem der ikke rigtigt kan gøre for det, eller kan se det selv).

Er det sådan vi vil lære vores børn at man opfører sig overfor andre mennesker? Er det virkelig så vigtigt om det er Bubber eller Basim der danser bedst tango??

Mere Viden Om! Mere Horisont! Mere BBC – Vores Planet! og endelig mere Peter Lund Madsen på Dannelsesrejse!

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized
Tagged: , , , , , , ,

Forudsigelser på SMS

juli 2, 2008 · Skriv en kommentar

The foolHørte i nogle radioreklamer at:

“…Du nu kan få dit tarotkort tilsendt, tre gange om ugen, via SMS…”.

Er vi for alvor begyndt at tvivle så meget på os selv, at vi i en tidsalder med computere, bevidsthedsudvidende stoffer, fedtsugninger og mobiler skal have tilsendt TAROTKORT for at vide hvordan vores uge går?…

Vi forlader os simpelthen, på hedenske forudsigelser fra symboler på kort…. Tilsendt os på teknologiens helt store sociale vinder:  SMS´en.

(Billedet er af tarotkortet “The Fool” – Fjolset)

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized

Gravid jomfru vs. sex.

maj 25, 2008 · Skriv en kommentar

Hvor ER græsk mytologi fucked op.

HVORFOR har vi trukket nitten og er strandet med kristendommen, hvor det eneste vi kan præstere er lidt tilgivelse, en gravid jomfru og en herre der kan gå på vandet, og har fået opkaldt et par sandaler efter sig??

Der meget mere knep, knep, knep over græsk mytologi.

Altså Zeus vil gerne have sex med en dødelig, virkelig smuk kvinde. Men det vil hun ikke… MEN så var det jo lige at han forvandler sig til en svane…. Og så vil hun lige pludselig gerne.. Hva sker der?

Og for den sags skyld lever de nordiske guder jo heller ikke ligefrem i cølibat.

Så derfor: Helle for at være nordisk, eller græsk fundamentalist!

Bliver nødt til at citere Eddie Izzard “All the greek myths.. They looks they have been written by someone with an enormous bag of weed”

→ Leave a CommentKategorier: Religionsundren

Livet er herligt.

maj 25, 2008 · Skriv en kommentar

Der findes nemlig mælkesnitter, Jonathan Spang, dyner, sms´er, venner, kærester børn. 90´er musik. Familie, baby-olie, eranthis og kold skål. Playlister på youtube. Warhammer. Sol, sneboldkampe sommer. Hjemmebagte boller, frugt.

Forsættes.

→ Leave a CommentKategorier: Uncategorized